Han havde taget flere kurser i kommunikation det seneste halvandet år, og det blev stadigt mere underholdende. Ikke indholdet, og slet ikke underviserne, de var for det meste alt for selvlærte til at kunne formidle noget som helst, og han mistænkte hver og en af dem for udelukkende at have etableret sig som eksperter i kommunikation for at kunne malke statskassen for midler til kurser for arbejdsløse. Og det virkede tilsyneladende. Kurserne var altid fuldt besat, og ind imellem var der sågar nogle kursister, der lod til at få noget nyttigt ud af kurserne.
Underholdningen ved disse kurser i kommunikation bestod for ham i gennemskueligheden, genbrugen af floskler, de hjemmelavede og pinligt forsimplede teorier om, hvad der udgjorde god og dårlig kommunikation, de tudegrimme powerpoint præsentationer, og undervisernes overbevisning om egen uovertruffenhed og indsigt i menneskets inderste væsen.
Det første kursus havde været tåkrummende pinligt for ham, og han var helt lamslået over niveauet. Så meget, at han bagefter ikke var sikker på, om han virkelig havde oplevet det, eller om det havde været en syg, surreel drøm. Efter et par kurser havde han overgivet sig, og havde valgt at se det komiske i dette pengemalkende cirkus. Så gik det bedre.